Mor, hvorfor skulle du få hjertestop?

Der er sket det mest forfærdelige..
Min mor har været på besøg i en periode og alt gik fint indtil for to dage siden, hvor min mor og jeg var alene hjemme.  Vi havde haft en ligegyldig diskussion , hvor der blev råbt og skreget, der blev sagt mange sårende ord og til sidst gik jeg op ovenpå for mig selv.
Fem minutter senere kunne jeg høre min mor råbe om hjælp og jeg troede egentlig bare at det var et råb for opmærksomhed, men selvfølgelig gik jeg ned alligevel.
Jeg havde langt fra regnet med det syn der mødte mig. Min mor lå på køkkengulvet. Jeg løb over til hende og spurgte hvad der var sket. Hun klagede over smerter i brystet og blev bevidstløs lige efter. Jeg tog telefonen og ringede 112, fik dem til at sende en ambulance og derefter fik jeg en sygehjælper i røret. Hun spurgte om min mor trak vejret, hvilket hun gjorde.
Jeg prøvede at bevare roen og fik min mor vendt om i aflåst side leje, men panikken bredte sig i hele kroppen da hun pludselig stoppede med at trække vejret.
Jeg råbte og græd, men bevarede koncentrationen så godt som jeg overhovedet kunne. Sygehjælperen guidede mig godt igennem det hele.
Jeg udøvede førstehjælp på min mor, da hun ikke havde trukket vejret i næsten et minut.
Jeg pressede hænderne hårdt imod hendes bryst gentagne gange og til sidst fik jeg liv i hende. Hun hev efter vejret og ambulancen ankom.
Ambulanceredderne fik min mor båret ud og hun kom nogenlunde til sig selv og gik helt i panik. Hun anede ikke hvad der var sket.
Hun er MEGET sygehusskræk, så hun nægtede simpelthen at tage med.
Jeg blev så ked af det og frustreret. Hun havde lige været ved at dø for øjnene af mig, og jeg reddede hendes liv, men alligevel nægtede hun.
Vi gik indenfor, og jeg sagde at jeg aldrig ville tilgive hende for det.
I mellem tiden havde jeg fået ringet til René, som havde været ude for at hente sin mor, og han var i al hast på vej hjem efter jeg havde fortalt hvad der var sket.
Min mor spurgte mig bebrejdende hvorfor jeg havde ringet til René,  mit svar var selvfølgelig at jeg ikke ønskede at stå alene med det, men hun sagde at det gjorde jeg alligevel..
Da René og hans mor kom hjem, fik han heldigvis overtalt min mor til at komme på sygehuset og vi nåede lige nøjagtig derind, da hun fik et hjertestop igen.
Lægerne måtte endnu en gang genoplive hende. Der blev taget en masse prøver, men hendes hjerte fejlede ingenting, men alligevel ville de gerne beholde hende natten over til observation, men hun nægtede.
Hun udskrev halv om halv sig selv.
Heldigvis har hun ikke haft nogen tilfælde siden hun er kommet hjem, men frygten sidder der stadigvæk.
Den største ting jeg priser mig lykkelig over er, at børnene ikke var hjemme.
Cecilya var i skole og Molly var med René ude at køre. HELDIGVIS!
Min mor klager ind imellem over smerter i brystet og nervøsiteten kommer frem hver gang, men desværre kan der ikke gøres noget imod hendes vilje, men jeg krydser fingre for, og håber inderligt at det var en engangsoplevelse.
Jeg elsker dig mor!